Vi har et par gange her i foråret skrevet til alle bæverforældrene med en opfordring til at komme og være med som leder hos bæverne. Vi har desværre i løbet af det sidste år måtte sige farvel til flere ledere, og vi har temmelig hårdt brug for et par ekstra til at hjælpe os med at give vores herlige unger nogle gode oplevelser.
At være spejderleder er, selvfølgelig, hårdt arbejde. Men det er også et arbejde, hvor lønnen er høj. Ikke i kroner og øre (vi får nemlig ingen), men i glade børn, store grin, gode oplevelser, fællesskab og i at være med til at give den næste generation nogle gode værdier med sig videre.
Og så er der frynsegoderne. For eksempel kan man deltage på de mange spændende kurser, som alle de forskellige spejderkorps udbyder. I weekenden 11-13 april deltog jeg på pioneringskursus for voksne på Næsby spejdercenter på Sjælland sammen med godt 50 andre spejdere. Pionering er spejderfærdigheden at kunne forvandle en bunke rafter og en masse reb til store konstruktion af enhver art.
Det blev en rigtig drengerøvs-weekend (for drengerøve af begge køn).
Der skal mange rafter til store bygningsværker. Og de skal hentes med håndkraft!
Et af spejderbevægelsens grundprincipper er Learning by doing, så i stedet for en masse teori og små øvelser blev vi i hold sat direkte igang med bygge det største, vi kunne finde på, sammen med en erfaren pioner. Her ses en meget stolt bæverleder fra Brejning med sin første godkendte krydsbesnøring, der skulle være bærende for hele konstruktionen...
Når man færdes i spejderkredse får man af og til opfattelsen af, at de forskellige spejderkorps ser lidt skævt til hinanden. Den opfattelse forsvinder hurtigt når man bliver sat til at lave noget sammen (det kunne vi måske lære noget af, også uden for spejderbevægelsen). En grøn spejder i den ene ende af besnøringen, og en gul spejder i den anden - så er der ikke plads til at være forskellige.
Første side af vores ene tårn rejses. Puha, det er godt nok tungt.
Tårnene bygges langsomt op fra bunden, og snart kan man ikke stå på jorden og arbejde længere. Så er det på med hjælmen og kravle længere op.
Byggemøde. Er det ikke temmelig skævt til den ene side? (jo, det var det faktisk....)
Der skal lægges gulv øverst i tårnet. Nogle har det tydeligvis bedre med højder end andre.
Hvad er to tårne uden en hængebro imellem? Så sådan en skal vi selvfølgelig også ha'
Hængebroen afprøves. Den knager, men den holder. Godt at man har arbejdshandsker på, så ingen kan se hvor hvide mine knoer er.
Og hvad er to tårne (plus en hængebro) andet end en undskyldning for at sætte en lang svævebane op? Mette fra Kastrup bliver meldt til testpilot og tager første tur ned af wiren. Det gik stort set godt, men der var også plads til lidt justeringer.
Stolt gruppeportræt med det færdige resultat efter halvanden dags arbejde ude i den friske luft. (Jeg vågnede i teltet søndag morgen og opdagede, at jeg havde sovet hele natten med brillerne på. Det er hårdt arbejde for en kontormand at slæbe rafter udendørs).
Et af de andre hold havde sat ambitionsniveauet højt: vi bygger et pariser-hjul. De gjorde det! og det var ikke bare til pynt - der var tre oppe og køre i hjulet samtidigt.
På engelsk har man et godt udtryk: Boys will be boys. Sådan er det altså bare, uanset alderen på drengene, så selvfølgelig var der også et hold, der måtte bygge en blide (en kastemaskine). Efter talrige justeringer, og enkelte testskud, der røg baglæns, affyres en tung kævle for at lande med et drøn 30 meter henne ad skydebanen. Sådan en vil jeg være med til at bygge næste år!
Det var en rigtig stor oplevelse at være med på kurset. En stor stab af frivillige på centeret knoklede hele weekenden med at lære os alle de praktiske færdigheder, sørge for, at vi ikke var til fare for os selv og med at holde os solidt affodrede. Jeg tror aldrig, at jeg før har fået så meget dejlig friskbagt kage i løbet af en weekend!